Koncert med Søren Lampe

Som skandinavisk crooner er det Søren Lampes mission at prøve at fange jazzånden, specielt den nordiske tone og vise, at jazz med sine elementer af leg og spontanitet er en af de kunstarter, der kommer kraftigst ud over rampen.

Med sin store live-erfaring og sit fundament i den fortællende jazzkunst, forsøger Søren Lampe at fange historien i hver eneste sang og gribe publikum med sin fortælling/fortolkning. Der er noget at glæde sig til!!
Berlingske Tidende skrev ved udgivelsen af Søren Lampes sidste L.P. bl.a. ”Der er en målrettethed, en ærlighed og en ukuelighed i hans formidling, som gør ham personlig og overbevisende.”
Koncerten varer ca. 1 time uden pause, hvorefter MSV byder på et glas vin. Billetterne koster 50 kr. og købes på Billetto. Der er et link til Billetto under fotoet.

NB. Husk, at parkeringspladsen hos Slotsgården er privat område. Der er parkeringspladser på den offentlige parkeringsplads med indkørsel fra Lappen v/ Claessensvej samt på Slotsvej.